Prunus spinosa
Type: | |
Sild | (+) |
Ost | + |
Stand-alone | + |
Fremgangsmåde:
- Man høster de blåsorte bær efter den første nattefront. De indeholder et bitterstof,
der giver en ram smag, hvis de ikke bliver frosset lidt (ligesom rønnebær). Læg for
en sikkerheds skyld de skyllede bær i fryseren i en uges tid.
- Tø bærrene op, tør dem evt i køkkenrulle. Put dem i et glas og dæk dem med vodka.
- Lad dem trække i mindst en måned, gerne i flere år.
- Filtrer bærrene fra.
Snapsen er en aromatisk, frugtagtig og let syrlig. Farven bliver klar rød. Afhængig af trækketid kan den få
en svag mandelsmag fra stenene.
Variationer og tips:
- Den kan gemmes og vinder med tiden, specielt hvis den beholder bærrene i.
- Man kan hælde bær og vodka direkte i en dekorativ flaske fra starten og skænke fra denne.
Bagefter fylder man efter. Man trækker hele tiden ny smag ud og kan holde den gående i
adskillige år afhængigt af forbrug.
- Når bærrene har trukket så længe, at de er ved at falde fra hinanden, kan man forsøge at
gnide stenene ud. Vask dem, tør dem og blend dem med vodka. Lad det trække i mindst en måned.
Dette giver en behagelig mandel-agtig smag på grund af stenenes cyanid-indhold.